Det korte svar: Brug cykelsko, hvis du vil have det maksimale udbytte ud af dine anstrengelser på cykelturen.
Med de rigtige cykelsko, pedaler og klamper, kan du klikke fødderne fast til cyklens pedaler. Et par gode cykelsko er vigtige, da de maksimerer din kraftoverførsel fra dit træd i pedalerne, så du kører hurtigere og sparer energi, fremfor hvis du cykler uden. Kraftoverførslen sker både når du træder foden ned og hiver den op igen, eftersom cykelskoen sidder fast på pedalen. Dette giver dig den optimale power og fart i pedalerne, når du cykler på de danske landeveje, skoene skaber en masse ekstra køreglæde. Om du kører på en racer eller mountainbike, vil du blive glad for at cykle med cykelsko, det vil jeg næsten garantere dig for. Passer du på dine cykelsko, holder de i mange år.
Hvordan klikker du cykelsko på og af?
Det er svært at forklare over tekst, hvordan du klikker på og af dine pedaler med cykelsko. I stedet har jeg fundet en video, der viser dette, samt en masse andre gode råd i forbindelse med at cykle.
Hvor stramt skal de sidde?
Cykelsko skal sidde tæt til foden og have en stiv sål, men uden det føles ubehageligt. De fleste er designet med en tætsiddende overdel, som giver god komfort og en følelse af, at den sidder godt fast om foden. Dine tæer må dog ikke føles klemt, da der skal være lidt luft inde i skoen. De er designet med et lukke system, der kan tilpasses i forhold til, hvor stramt du ønsker de skal sidde.
Husk overtræk til dine cykelsko
Du kan købe skoovertræk til cykelsko, det er en nem og billig måde at sikre, at dine fødder holdes varme og tørre i de fleste tilfælde, når du cykler i kulde og regn. Jo koldere det er, jo mere foring skal overtrækket have. Skoovertræk der er fremstillet til forår/efterår, vil ikke holde dine fødder varme om vinteren. Du skal i stedet købe et par vinter skoovertræk. Skoovertræk er oftest fremstillet i neopren, hvilket giver en god beskyttelse mod vind og vand. Du vil med sikkerhed blive glad for et par vandafvisende og vindtætte skoverovertræk.
Læs også dette indlæg: Cykling som motionsform