Måske kender du følelsen af, at sofaen lokker mere end løbeskoene. Hvis du synes, det er ensformigt at løbe, kan musik være en god løsning. Sæt dine yndlingssange på, når du løber, og oplev hvordan det både giver mere energi og gør turen sjovere. I denne artikel får du inspiration til gode løbesange, som kan gøre din næste tur mere motiverende.
Når det gælder musik til løb, er vi alle forskellige. Nogle foretrækker glade melodier, andre har brug for højt tempo eller en bestemt genre for at finde rytmen. Herunder får du forslag til både danske og engelske løbesange med energi og tempo, som jeg selv ofte bruger, når jeg løber eller træner i fitness.
Fordele ved at løbe med musik
At have musik i ørerne under løbeturen kan gøre en stor forskel. Musik hjælper dig med at finde en rytme, så du holder et mere stabilt tempo. Det kan også virke distraherende fra trætheden, så du oplever, at turen føles lettere. Derudover frigiver musik dopamin, som giver en følelse af glæde og motivation. For mange løbere betyder det, at de både løber længere og hurtigere, end de ellers ville have gjort uden musik.
10 gode sange, du kan høre på din næste løbetur
MØ – Final Song
En upbeat sang med stærk energi, som giver dig følelsen af at kunne klare lidt mere, selv når du er træt.
Rasmus Seebach – Natteravn
En dansk klassiker med et rytmisk beat, der gør det nemt at holde en jævn løberytme.
Medina – Kun for mig
Elektronisk pop med et catchy tempo, perfekt til at holde motivationen høj.
Scarlet Pleasure – What a Life
En glad og funky sang, der kan løfte humøret og gøre løbeturen lettere.
Christopher – Bad
Et moderne popnummer med masser af energi, der hjælper dig med at finde en god kadence.
Dua Lipa – Physical
Et højt tempo og en pulserende rytme, som nærmest føles som et træningssoundtrack i sig selv.
David Guetta & Sia – Titanium
Motiverende tekst og et kraftfuldt beat, som giver dig ekstra styrke, når du har brug for det.
Avicii – Wake Me Up
Et mix af akustisk og elektronisk lyd, der både inspirerer og holder et godt flow under løbet.
The Weeknd – Blinding Lights
Et ikonisk synth-beat, der minder om 80’er-lyd og passer perfekt til et hurtigt løbetempo.
Macklemore & Ryan Lewis – Can’t Hold Us
En energibombe af en sang, som giver dig lyst til at presse dig selv lidt ekstra.
Musikkens Beats per Minute (BPM)
BPM (beats per minute) eller taktslag pr. minut kan være en stor hjælp til at holde en stabil rytme, når du løber. Hvis du jogger i roligt tempo, passer musik med lav BPM bedst, mens høj BPM egner sig perfekt, når du vil løbe hurtigere og presse dig selv. En høj rytmefrekvens kan for mange løbere gøre det lettere at øge hastigheden.
På Spotify kan du finde færdige playlister med musik inddelt efter BPM-intervaller, som er skabt specielt til løbetræning. Herunder får du inspiration til gode løbesange fordelt på forskellige BPM-niveauer. Husk, at det vigtigste er at vælge musik, du selv bliver motiveret og glad af at høre under din løbetur.
Løbesange med 130 BPM
- Better When You’re Gone – David Guette, Brooks, Loote
- High On Life (feat. Bonn) – Martin Garrix
- Sun Is Shining – Axwell / Ingrosso
- In My Mind – Dynoro, Gigi D’Agostino
- The Nights – Avicii
Løbesange med 140 – 145 BPM
- Pt.2 – Kanye West
- Scary Monsters and Nice Sprites – Skrillex
- 2U – Hard EDM Workout
- Somebody I Used To Know (Tiesto Mix) – Gotye, Kimbra
- I Could Be The One – Avicii, Nicky Romero
Løbesange med 150 – 155 BPM
- Ain’t My Fault (R3hab Remix) – Zara Larsson, R3HAB
- I Don’t Want to Be – Gavin DeGraw
- POWER – Kanye West
- Dont’ Let Me Down – The Chainsmokers, Daya
- Thnks fr th Mmrs – Fall Out Boy
Løbesange med 160 – 165 BPM
- In The Name Of Love (Snavs Remix) – Martin Garrix
- Aliens – Srsly
- Live Your Life (Feat Rihanna) – T.I
- Always at Our Side – Wrong Address, Airair
- Run Away – Sam F, Sophie Rose
Løbesange med 170 – 175 BPM
- Power Over Me – Dermot Kennedy
- I Write Sins Not Tragedies – Panic! At the Disco
- Running – Friction, Raphaella
- Rock It – Sub Focus
- Skin (Kove Remix) – Rag’n Bone Man
Løbesange med 180 BPM
- Ready For It? (BloodPop) – Taylor Swift
- Energy – Joe Satriani
- One Night In Bangkok (French Mix XXL Remastered
- Good Feeling – Flo Rida
- Feel the Love (Feat. John Newman) – Rudimental
Ulemper ved at løbe med musik i ørerne
Selvom musik kan give motivation og energi, er der også nogle ulemper, du bør være opmærksom på. Løber du i trafikken, kan musik i ørerne gøre det sværere at høre biler og andre lyde, hvilket kræver ekstra opmærksomhed fra din side.
Er du ude i naturen, for eksempel i skoven, kan du let miste fokus og overse andre løbere eller mountainbikere, hvis musikken spiller højt. Det kan hurtigt føre til uheldige situationer.
En anden ulempe er, at du kan komme til at ignorere kroppens signaler, når musikken tager al din opmærksomhed. Det kan øge risikoen for overbelastning, hvis du ikke mærker efter undervejs.
Brug derfor musik på dine løbeture, når det giver mening og føles sikkert – både for dig selv og for andre. God løbetur!
Læs også artiklen: “7 gode sikkerhedsråd til når du løber”


