Sol, sommer og godt vejr giver de perfekte rammer til at være aktiv udendørs. Uanset om du løber, cykler, spiller bold eller træner i haven, er det vigtigt at huske solbeskyttelse. En god solcreme til sport beskytter huden mod solens skadelige stråler – uden at løbe, klistre eller svie i øjnene.
I denne guide får du viden om, hvorfor solcreme er vigtig, og hvilke typer solcreme der egner sig bedst til sport og fysisk aktivitet i sommervarmen.
Hvorfor er solcreme vigtigt?
Når du opholder dig udendørs i solen, udsættes huden for UV-stråling. Solcreme beskytter huden mod forbrænding og reducerer samtidig risikoen for langtidsskader som solskader, for tidlig ældning af huden og hudkræft.
Bliver du først solskoldet, kan det tage uger, før huden er helet. Det kan være smertefuldt, kløende og irriterende – og samtidig betyder det, at du bør holde dig væk fra solen, til huden er i bedring.
Langvarig og gentagen udsættelse for sol uden beskyttelse øger risikoen for hudkræft. UV-strålerne skader hudcellerne, og disse skader kan på sigt udvikle sig til kræft. Derfor anbefaler både læger og organisationer som Kræftens Bekæmpelse, at du altid bruger solcreme, når du er udendørs – særligt i sommermånederne og midt på dagen, hvor UV-indekset er højest.
Du kan finde flere gode råd om solbeskyttelse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Solcreme til sport – hvad skal du vælge?
Træner du udendørs, er det vigtigt at vælge en solcreme, der er udviklet til fysisk aktivitet. Almindelig solcreme kan hurtigt blive en irritation, hvis den begynder at løbe, klistre eller svie i øjnene, når du sveder.
En god sports-solcreme bør:
- Være parfumefri og skånsom – især hvis du har sensitiv hud
- Være svedresistent og vandfast, så den bliver siddende på huden selv under intens aktivitet
- Trænge hurtigt ind, så du slipper for en fedtet og klistret fornemmelse
- Være nem at påføre, både før og under træning
- Have en beskyttelsesfaktor på SPF 30 eller højere med både UVA- og UVB-filter
Her er forskellige solcremer, der er særligt velegnede til sport og motion i sommervarmen.
La Roche-Posay Anthelios Shaka Ultra-light Cream
Kan anvendes til alle hudtyper, som ønsker en meget høj solbeskyttelse. Cremen er let at påføre og absorberes hurtigt i huden, så du hurtig kan komme i gang med at træne. Den er lavet til at må blive anvendt i hele ansigtet (også øjenområdet), og svier ikke ved øjnene. Den er sved- og vandresistent og indeholder ikke parfume. Selvom den koster en del, er det en klar anbefaling at købe denne, hvis du vil have en perfekt solcreme til ansigtet.
Vinchy Capital Soleil Gel – SPF 30
En gel solcreme til både våd og tør hud, med en faktor 30, der gør den ideel til sport og motion. Geleen er produceret med WET TECNOLOGY, hvilket gør at den bibeholder solbeskyttelsen, når hunden bliver svedig eller våd. Udover at give solbeskyttelse, er den med til at give huden fugt.
Den kan anvendes i ansigtet og på hele kroppen, men den indeholder en smule parfume, så hvis du har parfumeallergi, er det IKKE en solcreme for dig. Tuben indeholder 200 ml, så der er alligevel til et par gange.
Operators Skincare Sun Lotion SPF30 & SPF50
Hvis du har en aktiv livsstil, er solcremen fra den danske hudplejeserie Operators Skincare et rigtig godt valg.
Den er parfumefri, nem at påføre og absorberes hurtigt i huden uden at fedte. Solcremen er vandfast og udviklet til at give effektiv beskyttelse, selv når du sveder under træning eller er aktiv udendørs. Du kan derfor trygt fokusere på din løbe-, cykel- eller vandretur uden at bekymre dig om solens skadelige stråler.
Operators Skincare fås med både SPF 30 og SPF 50, så du kan vælge den beskyttelse, der passer bedst til dit behov.
Vichy Capital Soleil Bearch Protect Spray SPF 50+
En solspray der effektivt reducerer udtørring af huden, når du sveder. Det er ikke en fedtet solcreme, hvilket gør at den har en lette konsistens som sørger for, at solcremen trænger ind i hunden.
Den er let at påføre og kan anvendes til både ansigt og krop. Tuben på 200 ml indeholder fugtgivende hyaluronsyre, hvilket giver en høj mængde fugt til huden.
Avene Sport Fluid SPF 50+
En oliefri solcreme til ansigt og krop, der er særlig velegnet til brug under sport og motion. Cremen er ikke fedtet og klæber sig ikke til huden. Den indeholder Avene Termalkildevand, der har en beroligende og irritationsdæmpende effekt på hunden.
Cremen er velegnet til dig, der har en sensitiv hud. Tuben indeholder 100 ml.
Hvordan virker solcremer?
Solcreme virker ved at indeholde aktive stoffer, der enten fungerer som et fysisk eller et kemisk filter mod solens stråler. En solcreme med fysisk filter lægger sig som et beskyttende lag på huden og reflekterer solens stråler væk, så de ikke trænger ind. En solcreme med kemisk filter fungerer anderledes – her absorberes UV-strålerne i hudens øverste lag og omdannes til ufarlig varme, så de ikke skader hudcellerne. Begge typer er effektive, og mange solcremer kombinerer i dag de to metoder for at give optimal beskyttelse.
Hvilken faktor skal du vælge?
Til brug i Danmark anbefales en solcreme med minimum faktor 15. Hvis du rejser til lande med et varmere klima og højere UV-indeks, bør du vælge minimum faktor 30. Jo lysere hud du har, og jo højere UV-indekset er, desto højere solfaktor bør du anvende.
Hvis du ønsker den mest effektive beskyttelse, er det bedst at vælge en solcreme med faktor 50.
- Faktor 15 blokerer ca. 93 % af solens UV-stråler
- Faktor 30 blokerer ca. 97 % af solens UV-stråler
- Faktor 50 blokerer ca. 98 % af solens UV-stråler
Husk altid at vælge en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling, da det giver den mest komplette beskyttelse mod både solskoldning og langsigtede hudskader.
Hvornår skal du bruge solcreme?
Selvom det er en kølig sommerdag, hvor solen ikke føles så kraftig, kan dens stråler stadig brænde huden og give skader. Brug derfor ikke kun solcreme, når solen står højt, og vejret er varmt.
Et godt værktøj er at kigge på UV-indekset, som viser, hvor stærk solens stråling er. Når UV-indekset er 3 eller derover, bør du altid bruge solcreme. Du kan hente appen “UV-INDEKS”, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Her kan du nemt følge UV-indekset og undgå solskoldninger.
Hvor meget solcreme skal du bruge?
For at opnå den bedste beskyttelse skal du smøre dig ind ca. 20 minutter, før du går ud i solen. Mange bruger alt for lidt solcreme. Som tommelfingerregel gælder:
- Voksne skal bruge ca. 40 ml for at dække hele kroppen
- Børn skal bruge ca. 20 ml
Det svarer til en god håndfuld solcreme pr. krop. En flaske på 200 ml rækker derfor kun til én dag for en hel familie.
Hvor ofte skal du smøre dig?
Effekten af solcreme varer kun i nogle timer, og det varierer fra produkt til produkt. Husk altid at smøre dig igen, hvis du har svedt meget, været i vandet eller tørret dig med håndklæde – ellers kan den beskyttende effekt være væk.
Kan solcreme blive for gammelt?
Solcreme kan som regel holde i to til tre år, hvis flasken er uåbnet og opbevares ved stuetemperatur. Når flasken først er åbnet, kan solcreme typisk holde sig i ca. 12 måneder. Kig efter symbolet med en lille åben krukke på emballagen – tallet ved siden af viser, hvor mange måneder solcremen kan holde efter åbning.
Opbevares solcremen i høj varme eller direkte sollys, kan holdbarheden forkortes. Hvis cremen ændrer farve eller begynder at lugte, er den blevet for gammel og bør smides ud.
Gode råd til beskyttelse mod solen
- Brug kasket for at beskytte ansigtet mod direkte sol
- Smør et rigeligt lag solcreme på huden (én håndfuld til én krop)
- Påfør solcreme jævnligt – især efter svømning eller sved
- Undgå at opholde dig i direkte sol mellem kl. 12 og 15
- Vælg en solcreme med høj faktor, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler
- Søg skygge for at give huden pauser fra solen
- Dæk udsatte områder som skuldre og nakke med tøj
Find flere gode råd om solbeskyttelse på Cancer.dk
Læs også artiklen: Husk restitution efter motion og træning.







