Springerknæ er en irritationstilstand eller betændelse (inflammation) i senen under knæskallen, som typisk skyldes overbelastning. Smerten føles oftest som en skarp, stikkende fornemmelse mellem knæskallen og underbenet. Tilstanden ses især hos sportsudøvere og motionister, der udsætter knæet for mange spring og hop.
Sportsgrene som fodbold, håndbold, badminton, basketball, volleyball, gymnastik, crossfit og løb øger risikoen, fordi knæet belastes gentagne gange. Skaden er ikke farlig, men den kan være meget ubehagelig og i værste fald tvinge dig til en længere pause fra træning. Springerknæ giver normalt ikke slidgigt eller varige knægener, hvis det behandles korrekt.
Se her en video på 1.23 min, hvor en speciallæge forklarer, hvad et springerknæ er – klik her.
Hvad er symptomerne på springerknæ?
- Smerter under eller omkring knæskallen ved aktivitet
- Stikkende fornemmelse i knæet ved spring, løb eller trappegang
- Ømhed omkring knæet
- Smerterne forværres under aktivitet og forsvinder ikke, selvom knæet er blevet varmet op
Bemærk: Symptomer og smerteintensitet kan variere meget fra person til person.
Hvorfor kan man få springerknæ?
Springerknæ opstår som følge af gentagen overbelastning af senen, der forbinder knæskallen med skinnebenet. Når du hopper, løber eller laver andre bevægelser med mange retningsskift, arbejder den store lårmuskel (quadriceps) intenst for at stabilisere og strække knæet. Det skaber et kraftigt træk i senen under knæskallen. Hvis belastningen bliver for høj eller gentages for ofte uden tilstrækkelig restitution, kan der opstå små mikroskopiske skader i senevævet. Over tid kan dette udvikle sig til en irritationstilstand eller betændelse, som giver smerter.
Risikoen øges, hvis du dyrker sportsgrene med mange spring og landinger, for eksempel basketball, volleyball, håndbold, gymnastik eller badminton. Også sportsgrene som fodbold, løb eller crossfit kan belaste knæet på samme måde. Springerknæ rammer ikke kun eliteudøvere – også motionister kan få skaden, især hvis træningsmængden øges for hurtigt, eller hvis der trænes med forkert teknik.
Derudover kan flere faktorer bidrage til udviklingen af springerknæ. Stramme lårmuskler, manglende styrke i balder og core, stivhed i hofter og ankler eller dårlig fodstilling kan alt sammen øge belastningen på knæet. Hårdt underlag, mange trappetrin, hyppig træning uden pauser eller brug af dårligt fodtøj er også med til at forværre risikoen.
Kort sagt opstår springerknæ, når knæet udsættes for mere belastning, end vævet kan nå at tilpasse sig og hele imellem træningspas. Det er derfor vigtigt at lytte til kroppen, tage pauser ved smerter og sørge for at kombinere din træning med både opvarmning, udstrækning og styrkeøvelser, så sener og muskler bliver stærkere og mere modstandsdygtige.
Hvordan behandler man springerknæ?
Behandling af springerknæ kræver tålmodighed, fordi det er en overbelastningsskade i senevævet, som heler langsomt. Hvor muskler ofte restituerer på få dage, kan en sene bruge måneder på at blive stærk igen. Derfor kan forløbet vare alt fra nogle uger til flere måneder, alt efter hvor tidligt du opdager skaden, og hvor konsekvent du er med behandlingen.
Det første skridt er altid at reducere eller helt undgå de aktiviteter, som udløser smerterne. Det betyder ikke, at du behøver at holde helt op med at være aktiv, men du bør vælge motionsformer, der belaster knæet mindre – eksempelvis cykling i lavt gear, svømning eller styrkeøvelser uden hop og tunge afsæt. Ved akutte smerter kan isbehandling og smertestillende gel som Voltaren bruges til at dæmpe ubehaget.
Når smerterne aftager, er det vigtigt gradvist at opbygge styrken omkring knæet igen. Den mest effektive metode er tung og langsom styrketræning, der styrker både muskler og sener. Klassiske øvelser er benpres, squat og step-down på trappe, men altid i et roligt tempo, hvor du har fuld kontrol. Belastningen skal være høj nok til at stimulere vævet, men aldrig så tung, at du oplever skarpe smerter. Træningen må gerne give en let ømhed, men ikke en forværring af skaden.
Ud over styrketræning kan du have gavn af udstrækning og mobilitetsøvelser, især for lår, hofter og lænd, da stramme muskler kan øge trækket på knæskallen. Brug af en knæstrop kan også give aflastning, når du træner eller er aktiv i hverdagen.
Hvis du ikke oplever bedring trods flere måneders målrettet træning, bør du kontakte en læge eller fysioterapeut. Her kan du få professionel vejledning, individuelt tilpassede øvelser og eventuelt behandlinger som massage, shockwave eller tapening. I sjældne tilfælde, hvor konservativ behandling ikke virker, kan en operation komme på tale, hvor det betændte væv fjernes.
Kort sagt handler behandlingen om tre ting: at fjerne belastningen, at lindre smerterne og at genopbygge styrken omkring knæet. Med den rette kombination af hvile, gradvis træning og tålmodighed kan langt de fleste blive helt smertefri og vende tilbage til deres sport uden varige gener.
Behandling af springerknæ
Heling af springerknæ tager tid. Senevæv kan bruge 6-9 måneder på at blive stærkt igen, men opdager du skaden tidligt, kan du ofte være symptomfri efter 5-7 uger. Behandlingen består primært af hvile, smertelindring og gradvis genoptræning.
- Aflastning: Stop med de aktiviteter, der giver smerte.
- Smertelindring: Brug isposer eller en smertestillende gel som Voltaren.
- Genoptræning: Tung og langsom styrketræning er den mest effektive metode. Øvelser som benpres i roligt tempo styrker sener og muskler. Der bør aldrig være smerte under træningen.
Alternative motionsformer som svømning og cykling i lavt gear kan være gode, da de belaster knæet mindre.
Knæstrop som hjælpemiddel
En knæstrop kan aflaste senen under knæskallen og give smertelindring. Den kan bruges både i hverdagen og under træning. Stroppen hjælper med at reducere belastningen og kan dermed både bruges som behandling og forebyggelse. Husk at vaske stroppen jævnligt i hånden, så sved og bakterier fjernes.
Der findes et stort udvalg af knæstropper i forskellige prisklasser. Her får du tre bud, som kan være værd at overveje.
Hvornår skal du søge læge?
Hvis du er i tvivl, om du har springerknæ, bør du kontakte din læge. Lægen kan stille diagnosen og henvise til fysioterapeut, massør eller osteopat. Hvis langvarig genoptræning ikke hjælper, kan en operation, hvor det betændte væv fjernes, være nødvendig.
