Svømmeudstyr kan hjælpe dig under svømmetræningen til at fokuser på din teknik, så du bliver en bedre svømmer. Nedenfor er der fire forslag til svømmeudstyr, som du kan købe og bruge under din træning, hvis du ønsker at blive en bedre og hurtigere svømmer. Ikke alene vil de forbedre din teknik, de gør det også sjovere og mere motiverende at svømme.
De 4 svømmeudstyr
Pullbouy
En pullbouy fremstilles i skum eller plastik og sættes mellem dine lår under svømmetræning, så ben og underkrop holdes oppe i vandet, uden de store anstrengelser. Den hjælper dig til at ligge rigtig i vandet, så du kan fokuser på din arm teknik. Selvom mange svømmehaller har pull bouys, er det ofte ikke de bedste, så køb gerne din egen personlige. Se nedenstående film, hvis du er i tvivl om anvendelsen. Se en top 5 liste over bedste pullbouy her!
Svømmefødder
Svømmefødder kan hjælpe dig med at opnå et ekstra kraftfuldt benspark, da fodfladen bliver større i vandet, hvilket sikre en god og effektiv bentræning. Svømmefødder kan også anvendes til at stabilisere ens kropsposition i vandet, da effektive benspark giver fremdrift og opdrift, så du kan have fokus på arm teknik og vejrtrækning. Det er samtidig sjovt at svømme ekstra hurtigt i vandet!
Svømmeplade (Kickboard)
En skumplade, hvor du kan hvile armene på, så du kan træne benspark effektivt. En svømmeplade er god i begyndelsen, hvor du skal indlære benspark eller skiftet af arme under stilarten ’’crawl’’. Da ben er vigtige under svømning, er det vigtigt at planlægge benserier i din træning.
Håndplader (Finger paddles)
En plade, der monteres med elastikker på hænderne, og som giver en større vandmodstand under dit armtag, så du træner udholdenhed og opnår et bedre træk i vandet. Det giver en masse ekstra styrke og fart til ens armtag i forhold til at svømme uden. Du træner dine arme- og skuldermuskler, hvilket gør, at når du skal svømme stærkt til et stævne eller konkurrence, så er din udholdenhed og hurtighed i vandet bedre. Det er samtidig sjovt at svømme med disse, da du virkelig kan mærke, at du kommer fremad ved hvert armtag. Så hvis du ikke allerede har håndplader (finger paddles), skal du have købt nogle! Nedenstående modeller er nogle af disse, som vi klart vil anbefale at købe.
Læs også artiklen: Træn hele kroppen ved at svømme