Ens vigtigste udstyr som cykelrytter er naturligvis cyklen, hvorfor det med vedligeholdelse af cyklen er vigtigt. En cykelrytter er ikke bedre end sin cykel. De professionelle ryttere har naturligvis deres mekanikere til at tage hånd om cyklerne, men ryttere der kun har cykling som en hobby, må selv sørge for vedligeholdelse af cyklen. Nogle synes det er hyggeligt at vedligeholde cyklen, mens andre hader det og det bare skal overstås. Jo mere du vedligeholder cyklen, jo længere tid har du en cykel, der kører som den skal. Læs guiden her, hvor du finder gode råd om, hvordan du bedst muligt vedligeholder din cykel.
Cykelværktøj til vedligeholdelse af cyklen
Hvis du selv vil vedligeholde din cykel, skal du have købt det rigtig cykelværktøj. Du kan komme langt med almindelig værktøj, som du måske allerede har på værkstedet, men ikke alt kan laves uden specielt cykelværktøj.For at kunne reparere og vedligeholde ens cykel, er det i hvert fald en god ide, at have følgende værktøj:
- Fastnøgler i forskellige størrelser
- Unbrakonøgler
- Dækjern
- Kædetang
- Aftrækker
- Krankværktøj
- Pedalnøgle
- Kædemåler
- Konusnøgle
Da der findes virkelig meget forskellige cykelværktøj, vil jeg anbefale at købe en værktøjssæt. Disse kan købe i mange forskellige prisklasser, afhængigt af udvalget af værktøj i sættene og kvalitet. Her vil jeg anbefale, at købe værktøj fra OnGear eller Park Tool, da det er cykelværktøj af høj kvalitet.
Hvis du ikke har et værksted, hvor du kan stå med din cykel, vil jeg anbefale at købe en cykelstander. Med en cykelstander kan du få cyklen op i en højde, så du har en behagelig arbejdsstilling og dermed passer på ryggen. Du vil samtidig kunne undgå, at cyklen vælter, når du står og reparere eller rengøre den.
De fleste cykelstander kan pakkes sammen, så de ikke fylder meget, når du ikke skal bruge den. Cykelstander kan også købes i mange forskellige prisklasser og modeller. Min anbefaling er, at du køber en Elite Team cykelstander, da den er justerbar i højden og kompatibel med alle typer cykler.
Rengøring af cyklen
Vask og rengøring er også med til den almene vedligeholdelse, så der ikke sidder skidt og snavs på cykeludstyret, da det kan gøre at cyklen ikke fungere optimalt. Især er det vigtigt med rengøring af cyklen, hvis du har cyklet en lang tur i dårligt vejr. Det tager faktisk ikke lang tid og rengøre en cykel, følg disse trin:
Trin 1. Start med at skylle cyklen med vand, så det værste skidt og snavs kommer af. Anvend eventuel en blød børste eller en klud.
Trin 2. Spray herefter kæden, gear, kassette og tandhjul med et affedtningsmiddel. Her anbefales det at bruge enten kæderens fra Morgan Blue eller Muc-Off Chain Cleaner – 400 ml kæderens på spray. Lad det virke i 5 minutter og skyl efter med (varmt) vand. Gnid eventuel med en blød børste eller en tør klud, sådan at alt olie og snavs kommer af.
Trin 3. Når cyklen er ren, kan du beskytte den med Muc-Off Bike Protect. Spray’en indeholder et højt olieindhold, og dermed et genialt produkt og bruge, når du har vasket din cykel. Overskydende væske tørres væk, og cyklen skal herefter tørre. Du skal være opmærksom på, at den ikke anvendes på bremser og bremsedele. Muc-Off Bike Protect sørger for at det er nemmere at vaske cyklen næste gang, da skidt og snavs har svære ved at hænge ved.
Trin 4. Det er altid vigtigt at smøre kæden efter cyklen er blevet vasket. Alt den gamle olie er væk og en kæde uden olie kører ikke godt, og den bliver hurtigere slidt. Smør kæden med kædeolie. Anvend Muc-Off Dry Lube om foråret og sommeren, og Muc-Off Wet Lube om efteråret og vinteren. På den måde sikre du, at du altid har en kæde der har olie på sig under de forskellige vejrforhold.
Tjek og vedligehold alt på cyklen
Alle komponenter og mindre dele på cyklen skal naturligvis også regelmæssigt tjekkes og vedligeholdes, så cyklen er sikker at køre på. Hvis du ikke har meget forstand på cykler, men gerne blive klogere på at kunne lave din egen cykel, så den ikke skal til en cykelforhandler, så kan finde mange gode videoer på Youtube. Her kan du virkelig lære meget og ellers bare følge dem.
Disse 4 ting bør du især tjekke og vedligeholde:
Kæden
En ren og velholdt kæde sikrer en længere levetid og en funktionsdygtig cykel. Ens kæde må aldrig være tør eller virkelig beskidt, da det slider hårdt på cyklens nav, kassette og gear. Derfor skal alle kæder jævnligt tørres og smøres, så de ikke ruster og ødelægger andre dele på cyklen.
Husk at have ekstra fokus på rengøring og vedligeholdelse af kæden i vintersæsonen, da vejsalt er virkelig dårligt for cykelkæden.
Hvis din kæde er meget rusten eller gammel, bør du skifte den. En tommelfingerregel er, at en cykelkæde har 3000 km i sig.
Bremser
Bremserne på cyklen skal altid virke! Tjek at dine bremser er effektive og de bremser hjulet hurtigt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du justere bremseklodserne eller skivebremserne. Hvis de er meget gamle og slidte, kan det være at de skal udskiftes. Dette bør du også gøre efter cirka 3000 km.
Gearsystem
Jo flere gear din cykel har, jo mere vedligeholdelse kræver det. Tjek og rengør jævnligt dit gearsystem for skidt og snavs, så det holder længere og ikke går i stykker. Når dele er rene, skal der tilføjes smøremiddel (kædeolie), så du undgår rustne og tørre klinger.
Dæk
Dækkene skal også have et regelmæssigt tjek, hvor du kigger efter revner, små sten eller glas i dækket, der kan have ødelagt det. Hvis der ikke er mønstre på dine dæk (som ved en bil), så skal du købe et par nye. Det kan være fagligt at køre på dæk uden mønstre.
For at minimere risikoen og dermed irriterende punkteringer, så tjek jævnligt dit dæktryk. Risikoen for punkteringer er lavere, hvis der er nok luft i dækket. Samtidig køre du hurtigere med luft i dækkene.
Hvis du ikke selv vil vedligeholde din cykel, kan et servicetjek hos en cykelhandler gøre, at du kan føle dig tryg de lange cykelture. En cykelhandler kan også fortælle dig, hvornår det er tid til at udskifte slidte dele, hvis du ikke selv har forstand på det.
Er der behov for udskiftning af dele, udstyr eller komponenter, kan du finde alt hos cykelpartner.dk – De har altid gode priser og god kundeservice!
Video om vedligeholdese af cyklen
Håber du har kunne bruge denne guide om vedligeholdelse af cyklen. Læs flere artikler om cykling lige her.