Er du punkteret, eller trænger cyklen bare til nye dæk? Så ved du sikkert, hvor besværligt det kan være at montere et cykeldæk, når det først er taget af. Hvis du kun har dækjern og dine fingre at arbejde med, kan det ende med knækkede dækjern, ømme hænder og masser af spildt tid. Lyder det bekendt?
Heldigvis findes der en nemmere løsning.

Brug en dæktang – nem og effektiv montering af cykeldæk
Med en dæktang som OnGear Easytire eller BBB Easytire bliver dækmontage en enkel opgave, som de fleste kan klare uden besvær. Dæktangen er designet til at krænge dækket sikkert over fælgen – uden at beskadige hverken dæk eller fælg.
Værktøjet er fremstillet i slidstærk plastik, som holder til mange reparationer, og gør det nemt at montere selv de mest genstridige dæk – uanset om det er på din racercykel, MTB eller bycykel.
Se videoen herunder og oplev, hvor hurtigt og nemt det kan gøres med en dæktang.
Guide til vedligeholdelse af cyklen
Trin-for-trin: Sådan skifter du cykeldæk med dæktang
- Fjern dækket med dækjern og tag slangen ud
- Reparer eller udskift slangen eller dækket efter behov
- Sæt dækket tilbage på fælgen, og brug fingrene til at montere så meget som muligt
- Brug dæktangen til at få den sidste – og ofte svære – del af dækket på plads
En dæktang er et lille værktøj, der gør en stor forskel. Du sparer tid, undgår frustration og slipper for ømme fingre. Perfekt til både nybegyndere og erfarne cyklister.


